Mange har ventet spændt på et nyt udspil fra de RPG-kyndige folk hos Obsidian, og forløsningen kom endelig under The Game Awards i sidste uge. Og ja, vi ved godt at nogle skarpe hoveder allerede snakker om det i vores forum.

Med en trailer der ikke kan lade være med at prale af Fallout-spillenes rødder, ser The Outer Worlds ud til at kunne tilfredsstille de gamere, som har længtes efter et sci-fi RPG, med lige dele humor og udforskning af rummet. Spillet udvikles af Obsidian Entertainment og Private Division.

Udover den fængende annonceringstrailer, så har GameInformer haft nallerne i spillet, og kan demonstrere intet mindre end 14 minutters gameplay, så man kan få en ide om hvad der venter:

Der er endnu ingen officiel udgivelsesdato for The Outer Worlds, men meget tyder på, at vi kan forvente en udgivelse i løbet af 2019. Spillet er sat til at udkommer til PC, Xbox One og PlayStation 4.

4 KOMMENTARER