Først og fremmest skal lejligheden benyttes til at ønske alle Rushere et rigtig godt nytår. Vi håber oprigtigt at alle de vitale fingre er intakte, så gamingen kan fortsætte ufortrødent i det nye år. Hvis du ikke allerede har bemærket det, så er vores store artikel med årets bedste spil klar, og den må du endelig ikke snyde dig selv for. Her i januar er der nogle spændende udgivelser på vej til konsolejerne, i form af The Banner Saga og Gone Home; hertil kan PS4- og PC-ejerne også glæde sig til The Witness, som undertegnede ser særligt frem til. Holder rygterne stik vil PC-gamerne også få adgang til det fremragende Rise of the Tomb Raider, og de yngste kan glæde sig til Lego Marvel’s Avengers på stort set alle platforme. Indtil videre må man dog forkæle sig selv med de spil man allerede har i sit hjemlige bibliotek, og så få plejet hovedpinen inden hverdagen vender “rigtigt” tilbage den 4. januar. Vi har også oprettet en ny afstemning, hvor du kan tilkendegive din tilfredshed, eller mangel på samme, med spilåret 2015.

4 KOMMENTARER

  1. Oculus Rift. Det er det jeg venter på lige nu. Og Doom.

    Oculus bestiller jeg så snart pre-order åbnes op. Der er ingen dato endnu, men mon ikke det sker indenfor et par uger.