Hvad ville du sige til, hvis børn lærer om skydevåben (sikkerhed, lov, ret og brug), før de begynder i skole? Det lader NRA til at være store nok fortalere til, at de for få dage siden udgav et iOS-spil, der virkeliggører denne mulighed. NRA: Practice Range – som spillet hedder – er gratis, godkendt til børn på fire år og skal lære sine brugere at eje våben på en sikker og ansvarlig facon. Gennem “sjove aktiviteter” og “realistiske simulationer” kan folk prøve kræfter med ni forskellige våben på tre “indlevende” træningsbaner, når de skyder mod målskiver og lerduer. Og som jævnlige indslag dukker diverse sikkerhedstips op, så som at pege våbnet i en sikker retning. NRA har tidligere foreslået at udstyre skolelærere med skydevåben, og nu ser det ud til, at de vil lære skoleelever, hvad det handler om. Baseret på deres udtalelser om, at computerspil fører til vold, er det dog svært ikke at studse over, at NRA udgiver sådan et spil. Det betyder, at NRA ikke ser noget problem i at give små børn den “mest autentiske” virtuelle træning i skydevåben, før børnene går videre og spiller alle de spil, der skulle gøre dem voldelige i virkeligheden. NRA er for tiden en af deltagerne, der skal give Joe Biden forslag til at finde en løsning på problemet med skudvold i USA.

6 KOMMENTARER

  1. Min første tanke er at det er langt ude. Men så alligevel ikke.

    Da jeg var lille, rendte (drenge)børn rundt med diverse legetøjsvåben. Nu foregår det på computeren i stedet. Er det værre?