Nintendo kan være ganske irriterende, når det gælder at binde sig an på datoer for deres spiludgivelser. De har de seneste tre uger luftet Zelda: Breath of the Wild et par gange uden at ville ud med, hvornår vi kan sætte tænderne i det.

Vi kunne i november måned antyde, at spillet måske ikke nåede frem til Switch-udgivelsen i marts måned, men nu giver en Reddit-bruger Zelda-elskerne håb om en marts udgivelse. Han har spottet nyt marketingsmateriale for GAME i England, hvor Zelda: Breath of the Wild bliver benævnt og fremvist med en marts-dato.

Ifølge GAME i Storbritannien ankommer Zelda i marts måned.

Det ville også være ganske fjollet, hvis Nitendo forsøger at debuttere en ny konsol uden et for alvor stort ventet spil. Zelda er hos mange et af årets mest ventede spil.