I 2013 – fire år efter vi første gang skrev om Bioshock Infinite – lader denne alt for længe ventede titel rent faktisk til at udkomme. 2K og Irrational Games ser også ud til ikke at ville lade os glemme, at den 26. februar er hastigt på vej, da de har sendt os et par nye skærmskud. Vi har tilføjet dem til vores Bioshock Infinite-galleri, hvor du kan se nogle tidsafsnit af, hvordan spillet sandsynligvis ender med at se ud. Vi skal i øvrigt påpege en fin detalje, der peger på, at den kvindelige hovedperson, Elizabeth, forsøger at forstå, hvordan hendes mystiske kræfter fungerer. I den stemningsfulde trailer fra 2011 så vi, at Elizabeth gemmer på interessante hemmeligheder, når hun åbner en portal til en alternativ fortid, hvor Star Wars: Episode VI hed “Revenge of the Jedi”. Og et af dagens nye screenshots viser Elizabeth, der holder en bog med titlen “The Principles of Quantum [Physics]”. Det er bl.a. detaljer som denne, der gør os unormalt spændte på at få dette spil mellem vores dirrende hænder.




























WOW! En nyhed skrevet efter middag!
All hail Kimozabi!
#1: Der er i dag skrevet 8 nyheder efter middag.
#2 I know, men Bananen giver os altid nyheder fra 8 til 13-14 stykker, og så er der tørke til næste dag, uanset om hele verden vælter i mellemtiden.
#3: Ja, jeg ved det, og jeg undskylder for at være pedantisk
Men sådan er hans arbejdsform, jeg har det fint med det.
#4 Jeg har det også helt fint med det, jeg gik bare lidt i chok da jeg opdagede der var kommet en nyhed så sent!
Har aldrig kunne se det fede ved Bioshock.
#6 Samme her. Jeg har aldrig følt mig underholdt af hverken Bioshock 1 eller 2.
Infinite ser ikke ud til at være meget anderledes, men jeg giver det selvfølgelig en chance.
Hov, for hulen. Jeg er da rundet 20.000 indlæg.
Ding!!!
http://www.youtube.com/watch?v=3GwjfUFyY6M