Sony udgiver deres Move-baserede rat senere på året, og prisen kommer til at ligge omkring de $39.99. Sony har netop offentliggjort en lille video, hvor vi kan se rattet og alle dets features forklaret i detaljer. Der er ikke rigtigt noget at udsætte på rattet, der både kan fungere som bilrat og motorcykelstyr, og der er endda et par lækre “flappy panels” gear-skiftere. Spørgsmålet er så bare, hvem der gider at sidde og holde et rat ud fra kroppen? Anton Mikhailov fra Sonys Research and Development siger selv, at han er hardcore Gran Turismo-spiller. Men ville han vitterligt sidde med et rat, der giver nul feedback, når han kører? Ville du? Fang videoen under nyheden.

3 KOMMENTARER