Den californiske senator Leland Yee, som før har været i vælten i forbindelse med den stadigt eskalerende debat omkring voldelige computerspil, forsøger nu at omstøde den kendelse, som det amerikanske ESRB kom med i sidste uge i forbindelse med tilladelsen af salget af det modificerede Manhunt 2 fra RockStar Games. Yee er bestemt ikke tilfreds med sagens udfald og er røget op i det røde felt, da Mahhunt 2 har fået den mere moderate M-rating og ikke AO-ratingen som er den strengeste. Der blæser dog også nye vinde i Europa. Senest kan Gamesindustry.biz berette, at den britiske leder af det konservative parti, David Cameron inden længe vil afsløre et “mini-manifest”, som også inkluderer et noget demagogisk syn på computerspil. Er du interesseret i de mere politiske og lovgivningsmæssige aspekter af computerspil, kan vi anbefale at du tager et kig på gamepolitics.com.

























