Disney har som bekendt sat sig på Lucasfilm og Star Wars franchisen. De er lige nu på jagt efter forfatteren, eller forfatterne, som skal få skriblet et manus ned til en, to eller tre af de kommende Star Wars film. Rygterne vil vide, at Disney har haft fat i to herrer. Den ene er Simon Kinberg, som har forfattet X-men og Sherlock Holmes-filmene. Den anden er Lawrence Kasdan. Rigtige Star Wars fans vil her få et mindre sug i maven. Lawrence Kasdan skrev nemlig manus til The Empire Strikes Back og Return of the Jedi samt Speilbergs Raiders of the Lost Ark. Alle tre film er nogle af filmhistoriens mest afholdte klassikere, og hvis han stadig har tag i skriveriet, ville vi elske at få Kasdan til at levere et par nye Star Wars film. Rygtet kommer fra Deadline New York, og Disney har endnu ikke kommenteret på sagen.

4 KOMMENTARER

  1. Gamingrelateret? Eller tages der højde for gennemsnitsnørden på DR?

    Jeg ved godt at der er masser af SW fans herinde, men jeg har svært ved at argumentere for at dette er en nyhed der hører til på et gamingsite. Nok nærmere et indlæg i off topic-forummet.

  2. Gamingrelateret og gennemsnitsnørderi. Af alle kommende film, så vil star wars 100% sikkert levere et utal af spil. Så vi følger med hele vejen.