Vi har hidtil set meget lidt video fra Rockstar’s kommende Max Payne 3, da firmaet vanen tro holder kortene meget tæt til kroppen indtil nogle måneder før en udgivelsesdato. Max Payne 3 udkommer dog til marts næste år, og måske derfor har Rockstar frigivet en gameplay-trailer, hvori spillets fokus på animation og kontrol over dit sigtekorn fremhæves. Fokus er udelukkende på naturlige bevægelser – frembragt af tusindvis af sammenvævede animationsstykker – og på at give spilleren fuld kontrol over, hvem der skal skydes til hver en tid. Bl.a. påpeges det, at fjendernes dødsanimationer afhænger af både dit valgte våben og hvor i kroppen de rammes af skud. Fra traileren kan vi ydermere lure hints om, at Rockstar ikke har valgt det overbrugte automatisk genopladelige liv, som næsten alle moderne actionspil udstyres med. Derimod vil spillere af de to foregående spil genkende silhuetten i hjørnet af skærmen, samt nummeret oven på, der næsten kun kan vise antallet af tilgængelige painkiller-doser. Klik dig igennem nyheden for at se traileren.

25 KOMMENTARER

  1. #1 Kunne ikke have sagt det bedre selv! Og fuck hvor er gore-system lækkert. Jeg bliver helt perverst tændt når bad guys i videoen bliver skudt i fjæset og blodet sprøjter ud!

    Måske skulle jeg spille noget My Little Pony nu…

  2. Hmm de snakker om cutscenes. Betyder det så at tegneserie historie fortællingen er væk i 3’eren? Jeg ved godt det kun blev indført pga. teknologiske begrænsninger men det var stadig en af de bedste fotæller teknikker i et spil jeg har set.

  3. Lyder og ser ud som en rigtig fed teknologi – dejligt at se, at spiludviklerne er begyndt at dyppe hænderne ned i innovationsposen igen.

    Det har godt nok stået stille i mange år efterhånden, hvor intet nyt under solen var at se på nogen som helst punkter.

    RAGE tog hit-animationerne et stort skridt videre, og nu tager Max Payne 3 det endnu længere ser det ud til. Det er satme nice.

    Alt imens de sjæleforladte samlebånds Call of Duty spil kværner det samme lort ud i ny indpakning med absolut og ordret 0 innovation og nytænkning. De går nok snart fallit, fordi de nu bliver nød til rent faktisk at skrive ny kode for at følge med den FPS udviklingen.

  4. #7 Enig. Jeg fatter fandme ikke, at samtlige udviklere ikke har lavet en knæfald for euforia-systemet. Det er jo VANVITTIGT godt. Det er IMO lige så revolutionerende som dengang havok fysiksystemet bragede igennem… var det ikke med HL2?

  5. Ak ja, innovation eller ej, det er den udvikling jeg har elsket, lige siden jeg for første gang stiftede bekendtskab med ragdollfysik i Hitman.

  6. 2:42, hvor blodet sprøjter ud af øjene. Lækkert

    Grunden til at jeg selv er psyched er, er spillet går væk fra de to elementer, der om nogen gør moderne actionspil ensformige og kedelige:
    Intet cover-system og ingen fucking genopladeligt liv. Væk med det lort!

  7. #11: Jeg mener da ellers, at der er et coversystem med i spillet? Det andet kan jeg kun være enig med dig i. Der er en grund til, at Duke Nukem 3D den dag i dag kan være utilgiveligt nervepirrende, når man koger rundt med 1 i health og 3 skud tilbage i pistolen.

  8. Nøøøøøj!! Jeg havde ellers min tvivl om mp3…. Men for satan hvor ser det da nice ud. Men okay… Det er jo Rockstar… De plejer jo at levere. Hvordan kunne jeg dog tvivle. Hehe. Er NU ganske “sikker” på at Max Payne 3 bliver godt! =)

  9. #12:
    Giv Resistance 3 et skud. Medkits og massevis af våben på én gang.

    I denne fil bruger de bare ikke cover en eneste gang. Så kan jeg spille uden cover, er jeg en glad mand.

  10. #14: Absolut. Jeg mindes bare, at du før har snakket om cover og Max, så jeg tænkte på, om de måske havde fjernet det.
    Og Resistance 3 kræver, at jeg køber en Polystadion, og det har jeg ej knaster til. Damn!

  11. Ser fedt ud!

    Men!

    Fed animation, gore system, improved bullettime osv. er pisse ligegyldigt hvis der ikke er den dystre noire stil i Max Payne!

  12. Fed animation, gore system, improved bullettime osv. er pisse ligegyldigt hvis der ikke er den dystre noire stil i Max Payne!

    blasphemy!

    de kan proppe så mange fede animationer og wow-effekter i spillet som de vil, men atmosfæren ser hammer-kedelig og generisk ud.

    Jeg vil ha en deprimerende story-trailer

  13. Max Payne 1 og 2 er nogle af de spil med den fedeste historien nogensinde.

    Du kan ikke have Max Payne 3 uden dyb noire og en god historie.

    Det sku ingen mening at købe en af de bedste IP’er med hensyn til historie for bare at lave et pew pew bang bang spil.

    Som Max Payne siger.

    I WAS COMPELLED TO GIVE VLAD HE GUN BACK, ONE BULLET AT A TIME.

  14. Jeg tror stadig Payne 3 har en masse ‘noir’ i form af flashbacks. Jeg synes konstant man ser klip af ham, hvor han er yngre, har hår og i læderjakke som vi kender ham.

    Kan forestille mig, at spillet vil skifte meget mellem “Bruce Willis” nutids action og det gamle Max Payne noir action i form af tilbageblik.

  15. Kimozabi:

    “lydermere ure”?

    On tåpik:

    det ser unægteligt flot ud og pænt action-packed! Det skal nok blive spændende, at sætte gamerfødderne i Max Paynes sko igen. Og FEDT med et spil, som vitterligt prøver at gøre dødsanimationer virkelige og få fjender til at reagere realistisk på, hvor de bliver skudt henne.