Ahhhhh. Den morbide tilfredsstillelse ved at snige sig op bag en modstander og lege kniv-jonglør bliver endnu bedre i beta 7 med den nye model.
Gooseman har med billedet af den nye kniv-model atter engang understreget, at han er kongen, når det kommer til modeller, skins og animationer. De fleste havde det sikkert fint med den gamle kniv, men når man ser Goosemans nye kreation, kommer man hurtigt på andre tanker.
Kniven er ikke specielt brugt våben for de fleste Counter-Strike spillere, men vi kan varmt anbefale folk at eksperimentere lidt med den i nærkamp. Med den rette mængde øvelse kan man hurtigt blive ond.
Glæd dig til beta 7 og den nye kniv.


























