Valve har en ny Half-Life patch på vej, der blandt andet indeholder helt ny netkode fra Team Fortress 2 udviklingsteamet.
Takket være det intensive arbejde fra Team Fortress 2 udviklingsholdet hos Valve på at forbedre spiloplevelsen over nettet, så kommer der om cirka en måneds tid en ny patch til Half-Life med helt ny netkode.
Det er endnu uvist hvor radikal en forbedring det er i forhold til den nuværende, men man må forvente, at der trods alt er en markant forskel, når Valve gider bruge tid på at smide det over i Half-Life.
Det er PC Gamer, der i sit nyeste nummer har løftet sløret for den kommende patch, der udover forbedret netkode kommer til at indeholde følgende tilføjelser:
- Tre nye TCF levels: Warpath, Epicenter, and Dustbowl.
- Et nyt Internet control system kaldet VGUI (uvist hvad det gør).
- Ny TFC playmode: Det ene hold skal løbe med et flag ind i modstandernes base inden for en given tidsgrænse, og det andet hold skal sørge for at det ikke sker. Dustbowl vil være den første bane til den nye playmode.
- Version 3.3 af Worldcraft.
- Half-Life software developer kit (HL SDK 2.0).
Altså masser af guf til TFC fans, men Counter-Strike folket vil naturligvis også få glæde af den forbedrede netkode.

























