Tweak3D har kigget Windows XP nærmere efter i sømmene, og ud af det er der kommet en længere guide, som skridt for skridt forklarer fordelene ved Windows XP, og hvordan de visulle effekter har ændret sig siden de tidligere Windows-versioner. Udover simple ting går de også i dybden med ting såsom brugersystemets opbygning, og hvilke funktioner der er blevet implementeret i styresystemet, som f. eks. understøttelse af zip-filer, og mulighed for at brænde en CD uden at installere ekstra programmer til dette.

























