Den gigantiske elektronic-producent Foxconn har netop meldt ud, at de poster $1 milliard i en ny fabrik i Indonesien. Det lyder af mange penge, men hvad der er helt skørt, er antallet af arbejdspladser, fabrikken kommer til at skabe. Ikke mindre en 1 million nye arbejdspladser! Hos GamesIndustry.biz kan du læse, at gennemsnitslønnen i det planlagte område ligger på cirka $100 om måneden, og vækstraten er 6% om året. Kombineret med en stor efterspørgsel på nye arbejdspladser bliver netop Indonesien utrolig interessant for et megafirma som Foxconn. De producerer dele til nærmest alle store elektronik-firmaer; Sony, Microsoft, Apple og Nintendo får alle sammen dele fra Foxconn. Sidst vi hørte til Foxconn, var det grundet heftige optøjer og trusler om masseselvmord.

6 KOMMENTARER

  1. Det mest interessante ved historien er vel, at konstruktionen af fabrikken sker i Indonesien og ikke i Kina, hvor de ellers har størstedelen af deres fabrikker. Det må næsten være et tegn på, at lønstigningerne og kravene hos fabriksarbejdere i Kina nu rent faktisk fører til, at arbejdspladserne flytter væk… Selv fra Kina.

    Var desuden slet ikke klar over, at Foxconn var så store som de er – De producerer omkring 40% af al forbrugerelektronik!