Hideo Kojima havde en fin lille trailer med til Sonys show til Tokyo Game Show 2018. Vi fik også nys om to nye karakterer i spillet.

Den ene karakter bliver spillet af Tommie Earl Jenkings til den engelske udgave, og af Akio Otsuka i den japanske udgave. Otsuka er også stemmen bag Solid Snake. Den anden nye karakter kan du se i traileren, og blev blot beskrevet som manden bag den gyldne maske. Stemmen er Troy Baker i den engelske udgave og Satoshi Mikami i den japanske.

Det blev også nævnt, at Death Stranding holder sig til den planlagte udgivelsesdato. Den dato er dog ikke annonceret endnu.