Svenske Paradox Development Studio arbejder i øjeblikket på tredje spil i strategiserien Crusader Kings. Som de to tidligere titler handler Crusader Kings 3 om et opbygge et dynasti i middelalderen og opnå så meget indflydelse, magt og prestige som muligt.

Gennem den sidste måned har Paradox publiceret udviklerdagbøger, hvor de fortæller om spillets udvikling. I den seneste dagbog, nummer fem i rækken, kan du læse om nogle af Crusader Kings 3’s mekanikker.

Schemes er et nyt system, du kan bruge mod de andre karakterer i spillet. Du kan f.eks. prøve at påvirke dem, forføre dem eller i sidste ende myrde dem. Schemes kan føre til secrets, som er hemmelig viden du har om andre, eller som andre har om dig. Viden er magt i Crusader Kings 3, og en secret kan bruges til at manipulere eller true andre karakterer i spillet til at danse efter din pibe.

I dagbogen finder du mange flere detaljer om hvordan de nye spilmekanikker fungerer.

Crusader Kings 3 udkommer i 2020.