Det ligner endnu et eksempel på et firma der har vokset sig så stort, at de ikke længere kan tage hensyn til den lille mand. Det er lige præcis, hvad Steve fra Hypothermia fortæller, om sine bitre erfaringer med NVIDIAs PR-afdeling.

Hypothermia laver primært skins til Quake 3, men har også en mindre hardware sektion, hvor de seneste nyheder bliver rapporteret. Hypothermia udmærker sig også ved at være meget anderledes end de traditionelle spillerorienterede sites. På Hypothermia kan du bl.a. læse et meget unikt interview med pornostjernen Asia Carrera – og om dennes fascination af computerspil.


Sagen er den, at Hypothermia skrev til NVIDIA for, at få leveret et grafikkort til test. At det så skulle vise sig at give den gæve Steve så mange hovedpiner, er netop sagens kerne. NVIDIA har, udover at trække sagen i langdrag, stillet en masse krav om profilering af deres logoer – og oven i købet krævet at Steve fjernede sine 3DFX referencer fra siden. Han stiller sig, og med rette, uforstående overfor NVIDIAs Gestapo-lignende metoder. Historien bliver kun mere komisk når man erfarer, at det er tale om et GeForce SDR kort og ikke NIVDIAs nyeste og klart dyrere kort, som f.eks. GeForce2 GTS eller MX version af samme kort.


For at gøre en ond historie værre, var det kort Hypothermia endelig modtog (efter lang tids forsinkelser) defekt. Efter at have prøvet alle tænkelige konfigurationer, var der intet at gøre – kortet måtte ombyttes. Ydermere blev NVIDIA ved med at brokke sig over deres logoers placering og hvordan de skulle stilles op.


Den sidste lille krølle på historien, viser bare hvor langt ude det hele tilsyneladende var kommet: Den arme Steve ville levere kortet tilbage, men fik at vide at han var bundet af en juridisk kontrakt!


You are legally bound by the terms and conditions of this agreement that you SIGNED, whether or not you keep the board is your choice, our deals still stands”

Surt show – Steve kan gøre hvad han vil, men er stadig bundet på hænder og fødder


Flere bakker nu den stakkels mand op

Det varede ikke længe før den næsten samlede anmelderstab og NVIDIA-dedikerede sites havde noget at sige. HardOCP & Riva3D
reagerede prompte og sagen er, mildest talt pinlig for NVIDIA. Firmaet har trådt godt og grundigt i spinaten – mon ikke at man skulle overveje sin globale marketingsstrategi endnu en gang.


Flot af Steve fra Hypothermia og stå frem med et åbent brev der beskriver sagens forløb. Man kan kun håbe at firmaer som NVIDIA lærer at gøre deres strategier mere fleksible – og tage meget større hensyn til de små, der ellers fremover risikerer at blive klemt i deres store PR-maskineri.


Læs mere: Hypothermia om NVIDIAs hensynsløse PR-strategier.