Kampen mellem de to ledende producenter af grafikkort tages nu til retsalen. NVIDIA vil forsøge at forbyde 3dfx at sælge hele sin Voodoo-serie.
Nogen hemmelighed er det ikke, at luften mellem de to ledende producenter af grafikkort længe har været kølig, men med NVIDIAs seneste retslige tiltag, er temperaturen med garanti under frysepunktet.

NVIDIA hævder, at hele 3dfxs nuværende serie af Voodoo-kort (alt fra Voodoo 3 til 6) er udviklet og produceres i strid med fem forskellige NVIDIA patenter, og eftersom partner ikke indbyrdes har kunne blive enige, skal slaget nu stå i retten.

I yderste konsekvens kan 3dfx skulle stoppe sit salg

Hvis NVIDIA får ret i sine anklager, kunne det i sin yderste konsekvens betyde, at 3dfx blev nødt til at stoppe salget af Voodoo-kort ind til partner kunne finde en løsning. Hvorvidt det er sandsynligt, at dommeren vil lade sagen komme helt derud, vides ikke.

Link: Pressemeddelelse fra NVIDIA / De fem patenter