NVIDIA har endelig langt om længe taget sig sammen til at frigive WHQL-drivere (Windows Hardware Quality Labs) til deres GeForce 6, 7 og 8800-grafikkort under Windows Vista. Den nye 100.65 driver kan hentes fra NVIDIAs website og byder på meget få ændringer i forhold til den 100.64 beta-drivers, som så dagens lys i sidste uge. Gamere må stadig undervære hardware-accelereret video, Direct X 10 SLI, H264-decoding og meget mere. Producenter af PC’ere, som bl.a. Dell, Gateway & IBM kan nu sælge maskiner med NVIDIAs hardware og få deres WHQL-bonus af Microsoft og måske være en smule mindre bekymret for købere som klager over mangelfulde beta-drivere. ForceWare 100.65 forefindes både til Vista 32-bit & Vista 64-bit.

7 KOMMENTARER