NVIDIA har endelig løftet sløret for hvad fremtiden vil bringe nye chips fra firmaets hånd. De fleste havde ventet, at den officielle annoncering ville komme under den netop overståede CeBit 2002 messe, men NVIDIA valgte alligevel at holde kortene tæt til hånden og først bringe nyheden to uger senere. Den største overraskelse er ikke den fremtidige chips specifikationer – men derimod et endeligt farvel til GeForce-navnet, som har tjent firmaet så godt de seneste tre år.

Billede

Den nye chip fra NIVDIA har fået det noget særprægede navn – nV Genesis – og som navnet antyder, så er der masser af spark i det nye vidunder fra NVIDIA. De foreløbige specifikationer som NVIDIA nu har offentliggjort, vil kunne få mundvandet frem hos de fleste hardware-freaks. Chippen indeholder en ny GPU (Graphics Processor Unit), som NVIDIA denne gang har givet betegnelsen SGPU. Chippen der vil være på markedet til jul, er baseret på 0.09 mikron-teknologi og indeholder ikke mindre end 105 mio. transistorer. Det er dobbelt så mange som i en Pentium 4. De foreløbige specifikationer er som følger:



  • 450 Mhz Core Clock
  • 128MB DDR SGRAM 800 Mhz (Later versions will support 256 MB DDR SGRAM)
  • Vertices per Second: 368 Mio.
  • Fill Rate: 14.4 Billion AA Samples/Sec.
  • Operations per Second: 3.11 Trillion
  • Memory Bandwidth: 19.2 GB/Sec.
  • nfiniteFX 4 Engine
  • gView Display (Udvidet version af nView)


NVIDIAs forskere stolte af deres bedrift


NVIDIAs chefudvikler – Ran Prilas – udtaler at med nV Genesis, så bevæger computergrafik sig ind i et helt ny tidsalder. Det vil sikkert glæde mange at erfare, at bl.a. id Softwares John Carmack har været en del af et panel af konsulenter fra branchen, der har været på projektet. Genesis chippen vil i første omgang blive lanceret i tre versioner – og flere hardware-producenter udtrykker tilfredshed med at man indskrænker produktsortimentet en smule mere end de nuværende seks forskellige modeller af GeForce 4 chippen.


Hvad bliver ATIs næste træk?


Flere uafhængige analytikere havde ventet et udspil fra ATI allerede efter lanceringen af GeForce 4 – men det lader til at firmaet endnu ikke har et modtræk til end dog NVIDIAs nuværende grafikkort. Hvis tendensen fortsætter så kan RADEON meget vel tænkes at blive lagt i graven inden længe. Dog skal man tage NVIDIAs egne specifikationer med et gran salt. Firmaet er kendt for at overdrive og undlade fakta – som de så flot selv kalder det.


Læs mere: The Next Step: Unleashing nV Genesis

3 KOMMENTARER

  1. Nyheden mangler lige at GPUen har den nye Instruktions sæt som hedder Ranslirpa (R) Texture Render 4×4
    Efter hvad de skrev på Tomshardware.com