En af de mest populære baner i et første Black Ops var uden tvivl multiplayerbanen Nuketown. Et lille, tætbebygget forstadskvarter, hvor der aldrig var langt til den første fjende. Activision og Treyarch har nu annonceret, at de vil smide en helt ny udgave af Nuketown med som pre-order bonus til det kommende Black Ops II. Nuketown 2025 kommer den til at hedde. Den opdaterede bane vil byde på samme tætte layout og heftige nærkampe. Den afslutningsvise atombombe vil naturligvis også være der. Black Ops II ankommer den 13. november til PC, Xbox 360, Playstation 3 og Wii U, hvis den da er udkommet til den tid.

2 KOMMENTARER