Opfindsomme folk har igennem det seneste halve år fundet på utallige måder at benytte Microsofts Kinect på. Især PC-entusiasterne har været flittige og givet den gas. Microsoft vil selv være på banen med et Windows SDK, så det bliver lidt lettere for fremtiden, men de havde næppe tænkt sig, at den skulle virke på konkurrentens konsol. PSGroove kan nu fortælle, at det er lykkedes programmøren Shantanu Goel at få Kinect til at spille på PlayStation 3 og endda med Killzone 3. Goel har endda frigivet kildekoden, så andre kan gøre ham kunsten efter. Måske er det slet ikke så tosset. Kinect har solgt i omegnen af fem gange mere end hvad Sony selv har præsteret med deres Move-controller.

3 KOMMENTARER

  1. Det folk glemmer er, at kinect-teknologien ikke bare er et stykke hardware, men i højere grad er et stykke meget avanceret software.

    Jeg kan ikke se den store udfordring i at slutte to web-cams og en dybde sensor til en playstation, og derefter skrive noget simpelt billedeanalyse software, der i øvrigt tydeligvist ikke rigtigt virker i hans video.

    Kinect til PS kan først rigtigt bruges hvis SDK’et bliver portet, hvilket helt sikkert aldrig sker.