NovaLogics online spil-tjeneste NovaWorld har længe været hærget af snydere, men nu skal det være slut.
Spillere af Delta Force-serien har længe måtte lide under NovaWorlds manglende forsvar til at stoppe snydere, og først nu er firmaet bag, NovaLogic, parate til at skride aktivt til handling.
Send alle cheats til NovaLogic
For det første opfordres alle NovaWorld-spillere om at gøre NovaLogic opmærksomme på alle de eksisterende cheats, der i øjeblikket florerer. Hvis man er bekendt med et cheat, bedes man kontakte NovaWatch via email. På den måde bliver firmaet bedre rustet til at tage kampen op.
Land Warrior skal redde NovaWorld
De store resultater i kampen mod snyd skal Delta Force-spillere dog ikke forvente at se før ved udgivelsen af forsættelsen Land Warrior, der invaderer butikkerne til efteråret. Når Land Warrior er på gaden, lover NovaLogic at sætte flere resourcer af til bekæmpelse af snyd.
Link: Land Warrior fansite

























