Året var 1994, og min fætter havde lige fået en splinter ny computer med det såkaldte “CD-ROOM”, som vi kaldte cd-rom-drevet på vores unge gamerstadie. Med maskinen havde han fået en demoskive, hvor det mystiske spil Descent befandt sig. Min fætter fik hovedpine og kunne ikke holde spillet ud. Men jeg var hooked med det samme. For første gang fik man fuld frihed til at flyve op, ned, frem og tilbage, og du kunne rotere om din egen akse. Banedesignet var så kompliceret og snørklet, at det ville få enhver moderne pr-medarbejder til at bryde hulkende sammen og bagefter finde sig et ordentligt job. Descent skulle vise sig at blive en vaskeægte klassiker. “Descent-genren” fik dog ikke så mange spil, og Descent udøde med det tredje spil i serien. Men her til morgen eksploderede nostalgien i min krop, da jeg faldt over en video på Kotaku. En Descent-fan er nemlig ved at genskabe magien via Unreal Engine 3. Indtil videre er der blot en lille testvideo. Men den positive respons på Youtube tyder på, at projektet burde tages mere seriøst, så der kan komme gang i Descent-feberen igen. Madmax1998 har smidt en hjemmeside op, hvor han fortæller, at han nærmest er blevet begravet i positiv respons og tilbud om hjælp. Det lover godt.

12 KOMMENTARER

  1. Ja det er en gammel kending. Det kræver en god spatial opfattelse og orienteringsevne. Det fedeste var panikken når man skulle finde tilbage

    Det var vildt med den frihed man havde i spillet og med den kantede grafik var det en udfordring at finde rundt nogle gange.

    Fedt initiativ ellers.

  2. Descent er mega fedt! Kan huske at der bag på den store bigbox stod noget i stil med at det var så realistisk at man skulle passe påa t man ikke glemte at trække vejret