Nu har Nintendo helt officielt præsenteret deres næste konsol, Nintendo Switch. Det har formodentlig heller ikke gjort godt for salget af Wii U, som Nintendo pr. 30. september kun har solgt lige over 13 mio. enheder af.
Eurogamer kan i dag fortælle, at flere af deres (ikke oplyste) kilder kan bekræfte, at den japanske producent nu stopper produktionen af Wii U på fredag (4. november). Salget af Nintendos seneste konsol, har det det år stagneret ganske betragteligt med en 53 % salgsnedgang i forhold til 2015. Nintendo forventer kun et salg på samlet set 800.000 Wii U konsoller indtil udgangen af 2017 og der Nintendo Switch ankommet.
Vi ved stadig ikke forfærdelig meget omkring hardwaren i Switch. Det er dog blevet bekræftet at den har en 6.2 tommer 720p multi-touch skærm og 4 GB RAM, hvilket er det dobbelte af Wii U – men stadig kun halvt så meget RAM som der sidder i både PlayStation 4 og Xbox One.
På fredag stopper produktionen så af Wii U og mon ikke Nintendo vil være en smule lettede over at slippe for den hovedpine fremover. Nintendos aktiekurs faldt 7 % efter afsløringen af Nintendo Switch, hvilket Nintendo chef Tatsumi Kimishima ikke helt kunne forstå. Det demonstrerer ganske godt, at Nintendo stadig ikke helt synes at forstå det marked det en gang dominerede. I samme interview på Bloomberg bekræfter Kimishima også, at Nintendo vil holde fast i 3DS – også efter Switch når frem.





























Javel – planer kan ændre sig:
https://www.engadget.com/2016/03/22/nintendo-says-its-not-stopping-wii-u-production/
Ville da helt klart ha købt en WII U. Hvis bare prisen havde været lavere end de ca. 2200,- den har kostet det sidste lange stykke tid.
#2: Så skulle jeg måske have fortalt, at min lokale SuperBrugsen (!) solgte dem for 699,-
#3
Til 700 var jeg hoppet på. Sikke en pris.
@kimozabi: Ja, det var den 22. marts de sagde det Kim