Salgstallene for Nintendos 3DS lider af samme bølgegang, som verdens aktiemarkeder befinder sig i; det går op og ned. Efter at have sænket prisen betragteligt først på måneden efter et stagnerende salg, så er maskinen kommet stærkt igen.

VG247 skriver, at Nintendo på en uge har solgt 215.000 enheder af maskinen.

Det er ifølge Andriasang på trods af, at salget af de brugte udgaver af maskinen blev fordoblet i en kort overgang efter prisfaldet, da prisfaldet også ramte disse. Det kan også skyldes, at Nintendo vil give eksisterende ejere 20 gratis spil til Virtual Console som et plaster på såret, hvilket enkelte kan have spekuleret i. Hvorvidt denne ordning rammer danske 3DS-ejere, er uvist. Nintendo 3DS har indtil videre solgt over 1.5 mio håndholdte konsoller i sit hjemland.

1 kommentar

  1. Danskere får også de 20 gratis spil:) Jeg har fået en “mail” på min 3DS om det.
    Hvis bare man havde været logget på e-shoppen på 3DS’en inden sidst på dagen 11. august, får man dem, når de kommer:)