Selvom utallige anmeldelser peger på det stik modsatte, så er Nintendo selv overbevist om, at tredjepartsspillene ser bedre ud på Wii U end på Xbox 360 og Playstation 3. Faktisk ser spillene dramatisk bedre ud ifølge Nintendo of Amerika-chefen Reggie Fils-Aime. I et interview med CNN fortæller Reggie, at hvis du laver side-ved-side sammenligning vil spil som Call of Duty se klart bedst ud på Wii U. Gametrailers har lavet en lille feature, hvor de ser på nogle af lanceringstitlerne og sammenligner med Playstation 3 og Xbox 360. Resultatet er, at nærmest alle spillene kører dårligere på Wii U. Men Nintendo er som altid meget selvsikre. Og da Reggie på CNN bliver spurgt om, hvad de gør, når Playstation 4 og Xbox 720 lander med langt overlegen hardware, svarer han bare, at spillerne hellere vil have Wii U’ens to skærme end bedre hardware. Du kan se hele interviewet under nyheden.

Update: De grundige drenge ved DigitalFoundry har nu lavet en dybdegående analyse af netop Call of Duty, som Reggie selv fremhæver i interviewet. Her er Wii U-udgaven den klart ringeste, med en framerate der mange gange blot er halvdelen af, hvad vi ser på Xbox 360. Reggie er ikke bare fyldt med varm luft, ser det ud til. Han leverer jo nærmest løgnagtige oplysninger.

31 KOMMENTARER

  1. De må have spist noget meget skummelt da de valgte deres CPU, alt peger på din er mindre kraftig end hvad vi ser i Xboxen. Jeg er tror jeg springer Nintendo over i første omgang. Men jeg blev nu heller aldrig rigtig glad for Wii,på trods af at Gamecube var min favorit konsol sidste generation

  2. I’ve said it before and I’ll say it again: WiiU’en har aldrig nogensinde haft en chance.

    Den er ikke nærheden af de nuværende konsoller dømt ud fra hardware og funktionalitet. Derudover er den innovation der gav Wii’en sin fortjente status som the motion-control-consol ingen steder at se.

    Og nu prøver de at lyve sig ud af situationen – det ser ikke for godt ud for Nintendo.

  3. Hvis Sony og Microsoft er kloge, udgiver de apps til iPad og de andre tablets, så man kan benytte dem til konsollerne. Sgu da for langt ude, at man skal have deres klamme touchpad.

  4. #12: Mig bekendt kan Smartglass ikke bruges som integreret del af et givent spil, som en stor del, ja velsagtens samtlige, af launchtitlerne til WiiU kan det.

  5. #14 – Det kan vel hurtigt laves om på, hvis der er et marked for det, tænker jeg. Det er bare lidt den tankegang med, at nu skal vi også til at have Nintendos tablet til at ligge og flyde.

  6. #14 Men jeg endnu ikke set en WiiU titel få nogen brugbar fordel over PS3/X360 ved at bruge skærmen i controlleren.

    Derudover er WiiU’ens controller heller ikke multi-touch, modsat alle tablets og smartphones som Smartglass applikationen kan kører på.

  7. Sony gjorde det samme, da PS3 udkom:
    http://kotaku.com/111634/ken-kutaragi-misunderstood-or-just-nuts

    Kutaragi brugte så bare termer, der var lidt mere vage end Reggie, der himler totalt med hans CoD-kommentar.

    Men hvert år til E3 skal vi sidde og høre MS, Sony og Nintendo bræge løs og smide gennemtyggede PR-sætninger afsted om, hvordan det kun er dem, der leder vejen for innovation, services, brugeren osv. Reggie har bare hurtigt glemt, at man ikke må sige så specifikke ting som i denne CNN-video.

  8. Nintendo designede aldrig Wii for at den skulle være bedre end PS2 eller Xbox360. De lavede den til at være “Konsol nr 2 i huset.”

    Det er vel samme plan med WiiU, så det er spild af tid at sammenligne den med noget som helst. Den skal bare være bedre end Wii, så er missionen fuldført.

  9. Tror det her bliver en fuser for Nintendo.

    Kan godt se argumentet med at det tager flere år, for at opnå det fulde udbytte ved hardware. PS3/360 spil ser bedre ud idag end for 6 år siden. Men alligevel.. hardwaren Nintendo disker ud med her er jo allerede nu forældet, så udviklere burde vel have rimelig god fod på det?

    Reggies argument med to skærme er helt hen i vejret. Sidder selv med en 47″ LED skærm – er sgu ligeglad med sådan en lille Ipod lignende skærm, når der skal games. Virker som et unødvendigt gimmick, der bare ser godt ud på pakken og skal appelere til børn.

  10. Synes folk virker meget hårde i ordene omkring Nintendo.

    #16 Det er jo ikke lavet grundet en “fordel”. Jo det giver nogle fordele, og ulemper, men det er ikke derfor Nintendo har lavet Wii U og gamepad’en.

    Ideén er nyt asynkront gameplay. Ham/Hende der har gamepad’en har et andet referencepunkt end dem der kigger på den store skærm. Det skaber nogle sjove nye situationer og skal nok prøves inden man kan bedømme om det fungerer. Tror også det vil tage lidt tid inden vi ser nogle spil der virkelig udnytter dette. Nintendoland har allerede nogle fantastiske spil der bygger på denne idé.

    Ja, det giver så nogle fordele, såsom en anden måde at styre spil på og kan samtidigt bruges som en universal fjernbetjening. Udover det kan den jo også fungerer som en ekstern skærm man kan spille på hvis andre i huset benytter den store skærm. Dette kan også bruges i multiplayer… en person kan spille på gamepad’en og samtidigt andre på fjernsynet. Eksempelvis kan du også surfe på youtube, sende en video fra youtube på fjernsynet, surfe videre på nettet via gamepad’en imens videoen afspilles. Der er mange andre fordele… men ikke derfor den er lavet. Det er så heldigt at Nintendo har udnyttet disse fordele.

    Smartglass har meget lidt med dette at gøre ud fra et gameplay perspektiv.

    Udover den nye gamepad, se bruges der jo stadig Wiimotes. Derfor vil vi stadig så helt normale titler der nødvendigvis ikke udnytter gamepad’en. Dette har jeg intet imod. Nintendo er en éner. gameplay>grafik.

    Udover det så glæder jeg mig super meget! Jeg synes internet-integration ser rigtig fed ud og det ser ud som om Nintendo har forstået dette punkt bedre. Miiverse ser allerede virkelig herligt ud. Så de sociale aspekter glæder jeg mig til.
    Jeg har det omvendt end så mange andre herinde. Wii U er den første Nintendo konsol i mange år som jeg virkelig ser frem til. Wii’en har jeg dog stadig været glad for, men synes den var lidt for “casual”. Den har dog haft nogle fantastiske titler igennem årene.

  11. #21 Nu har Dailyrush igennem flere år ikke ligefrem været venligt stemte overfor Nintendos produkter

    Phonetic brugte en del tid på at proklamere Nintendos død, da iPod Touch og iPhone gaming begyndte at hitte – og med over 150 millioner solgte DS konsoller, så blev det vist ikke ligefrem en profeti der gik i opfyldelse. det ser ud til at den redaktionelle linie vil fortsætte i samme spor, blot med et andet navn som afsender.

    Når det er sagt, så er det langt fra de smarteste udtalelser Reggie er kommet med. Tror bare jeg vælger at kategorisere dem sammen med Sonys udtalelser om 4D grafik på Playstation 3, det er ikke småting man gennem årene har måttet høre fra konsol producenterne.

    Og så vil jeg se tiden an, det kunne da godt tænkes jeg igen springer på en af Nintendos konsoller.

  12. #22 Det vil jeg give dig ret i. Både angående sitet her og Reggie’s udtalelse. Folk kommer nogle gange til at tale over sig.
    Det er dog sjovt at CNN bruger noget ret så gammelt præsentationmateriale fra Nintendo; det er næsten et halvt år gammelt. Den er jo udkommet.
    Hele debatten om rå maskinkraft er også ved at være lidt for brugt. Jeg mener… vi kan alle huske dreamcast. Fantastisk maskine; også på reel maskinkraft. Det gik bare ikke. Jeg kan huske al snakken om PS3’eren fantastiske cell CPU. Det kom bare ikke til at spille den store rolle. Jo i enkelt titler men udover det lå 360’en og PS3’eren jo storset side om side.

    Jeg tror den næste generation vil fokusere meget mindre på maskinkraften og mere på udviklingsværktøjerne og gameplay elementerne. Jeg har haft det lige så sjovt med min Wii som med 360’eren samt PC.

    Det med at Apple’s ipod skulle slå Nintendo DS/3DS er også lidt som at sammenligne pære og æbler. Jeg har selv haft Android telefon lige fra starten af og har lige nu en S3. Der er da nogle fede spil… men de er overhovedet ikke i nærheden af de spil der findes på DS/3DS’en rent gameplay mæssigt. De er lavet til gaming som hovedformål… det er en telefon altså bare ikke.

  13. Kan godt være den overlever på casual appeal…. Men der er da ingen hardcore gamere der ville skifte en xbox360 eller ps3 ud med en Wii u…

  14. #25

    400k maskiner solgt i første uge i USA er da meget godt.

    Jooo, men her ved “black friday” solgte xbox 360 mere end 750k – samme uge som WiiU’en udkom.

  15. “problemet” for Nintendo lige nu, er at næste alle de spil der udgives er ports af allerede lavede spil. Dvs. de ret sikkert IKKE er optimeret til WiiU.

    De er bare klasket sammen, så det virker nogenlunde.. mens konsol-versionerne er optimeret meget mere gennem mange år.

    Så hardwaren kan sagtens teoretisk være lige god, men spillerne oplever bare ringere FPS – i mange år frem sikkert.

  16. #29 “I mange år frem” – that’s your problem right there, sir!

    Om 1-1.5 år kommer Sony eller MS med en ny konsol og så bliver WiiU’en kvalt af konsoller som i hvert fald ret teknisk er umenneskelig overlegen sammenlignet med WiiU’en.

    Hvem vil ikke gerne spille deres spil i 60fps 1080p med alle de frække DX11 features? Jeg vil da i hvert fald hellere det end 25-30 fps med DX9 på WiiU…

  17. #30:
    Tror du selv, at den næste generation bliver 60 fps?
    Når vi i over fem år har spillet spil omkring eller lige under 30 fps, hvorfor skulle næste generation så sylte endnu mere lækker grafik til fordel for 60 fps?

    60 fps sælger ikke i trailere som flot grafik gør, og når vi kan sidde her i den nuværende generations afsluttende år og stadig se nye spil, som konsollerne ikke kan trække flydende til alle tider, er det tydeligt, at endnu flottere grafik trumfer flyndende spil til hver en tid.

    Reaktionen er nu også ganske tilsvarende fra brugerne. Hver gang der kommer nye skærmskud fra CoD – en spilserie, der har dedikeret sig til at sigte mod låst 60 fps kommer der f.eks. _altid_ adskillige kommentarer, der bemærker, hvor udateret grafikken er.

    Der er intet, der tyder på, at næste spilgeneration ikke også bare voldtager hardwaren grafisk og så accepterer en fps på 30 eller lidt under, når grafikken går amok. Og det er endda 30 fps i 720p.