Nintendo har pr. 6. marts 2009 produceret 100 mio. eksemplarer af deres håndholdte DS-konsol. Der er nu 83 DS-titler som hver især er solgt i over 1 mio eksemplarer. Den nye udgave, DSi, vil være på markedet i april måned her i Europa og i Nordamerika. DS’en blev lanceret i begyndelsen af 2005 på vores breddegrader. Også Nintendos Wii kan fremvise imponerende salgstal og der ventes at blive solgt flere af de små hvide konsoller end hvad Microsoft & Sony tilsammen kan mønstre med deres konsoller.