Niantic kender mange gamere nok som et softwarefirma, der fokuserer på augmented reality (AR) spil. Og hvis du ikke allerede kender dem, kender du helt sikkert deres ubetinget største hit, nemlig Pokémon Go.

Deres software kører på Android og iOS smartphones, men Niantic vil nu gå et skridt videre. På Snapdragon Technology Summit 2019 eventet annoncerede Niantic et samarbejde med chipfirmaet Qualcomm, som handler om at udvikle AR-briller.

Samarbejdet vil kombinere Qualcomms Snapdragon XR2 chipset med Niantic Real World Platform softwaren fra Niantic. Og meget mere løftede annonceringen faktisk ikke sløret for.

Niantic var oprindeligt en del af Google, og netop Google var tidligt i 2010’erne ude med AR/smart glass-produktet Google Glass, som dog på ingen måde blev nogen succes. Der er vedholdende rygter om at Apple også arbejder på AR-briller, men Apple har endnu ikke meldt noget officielt ud i den retning.

1 kommentar

  1. Jeg bruger aldrig AR delen i Pokémon Go. Men elskede den i det oprindelige 3DS mini spil. Det var fucking fedt og helt klart noget jeg gerne ville lege videre med.