Under titlen “Analyze This” forsøgte tre brancheanalytikere (David Cole, CEO, DFC Intelligence, Nick Parker, CEO, Parker Consulting Ltd & Martin Lindell, Games Industry Analyst, Swedish Games Industry) at give deres bud på hvad fremtiden bringer for branchen. Deres noget søvndyssende spådomme, bidrog ikke til meget nyt under solen desværre. “Konsolkrigen” blev endnu en gang vendt og drejet og enigheden og der var nærmest kvælende enighed blandt de tre. Især Martin Lindell virkede lettere afsporet og ikke synderligt engageret. Der kom dog fut i seancen, da panelet afslutningsvist blev spurgt om hvad der var den største strategiske fejl det sidste år. Microsofts HD DVD-drev blev nævnt, men da David Cole tog fat i Xbox 360 Elite’en skete der ting og sager. Man hører en høj stemme fra de bagerste rækker blandt publikum sige: “Are you completely crazy?”. Hele salen vender sig og der sidder Epic Games’ Mark Rein og ryster på hovedet mens han forsøger at skjule sin latter. Rein pointerer, at Elite’en er den mest rentable (koster $300 og sælges for $500) og bedst sælgende 360’er. Den er ligeledes den første konsol fra Microsoft, som har givet overskud fra første dag på markedet. Panelet forsøger febrilsk at undskylde, men Rein er nådesløs. Nick Parker er næste mand i skudlinien, da han kritiserede de forskellige Xbox 360-udgaver for at forvirre køberne. Rein spørger ham om de fire forskellige PS3-udgaver er mindre forvirrende. “Eksperterne” er nu tydeligt nervøse, mens vi andre får et godt grin og lige bliver mindet om, at at man altid bør stille spørgsmålstegn ved selv det oraklerne siger.

18 KOMMENTARER

  1. Lyder som om de eksperter ikke har tænkt tingende ordenligt igennem når de ikke engang kan forsvare deres udsagn ikke voldsomt sagligt…. Phonetic ved du om nogle af de events NG bliver lagt på nettet??

  2. Jeg ved heller ikke hvad de måtte havde tænkt på når de siger.. at forbrugeren er forvirret over Alle de mange versioner af xbox360 der er.

    Set i Selve konsollen uden ekstra tilbehør er der kun 1 version på markedet nu.

    Det er samme maskine som sidder i både Arcade, Pro og Elite forskellen er tilbehøret der følger med.

    Det er ikke hvad man kan sige om PS3…
    Hvor mange versioner er det egentligt de har ude nu hvor det der sidder “Indvendig” er forskellig?

  3. Øh sony har kun 1 ude. Du kan ikke vælge imellem forskellige modeller…

    Er det ikke det man kan med xbox? En uden hd en med sølle 20 gb og en elite med 120 gb?

    Giver det ikke 3 forskellige konsoller?

  4. Jeg synes faktisk, at PS3-udgaverne er lettest at holde styr på. Jeg ved, at jeg bliver kneppet i røven mht. bagudkompabilitet og pris i forhold til andre verdensdele, uanset hvilken model jeg køber.

  5. #9
    Der er lavet fem forskellige udgaver af PS3’en.

    20gb udgave med Emotion Engine (hw ps2 support)
    40gb udgave uden ps2 support, med 2 usb porte osv.
    60gb ntsc udgave med emotion engine
    60gb pal udgave med software emulation af ps2-titler
    80gb udgave med software emulation.

    I EU har vi haft adgang til to modeller, men amerikanerne har haft mulighed for at købe fire forskellige.

  6. #10 der er også forskel på konsollerne.. der er bagudkompatibelt hardware i 2 af de gamle modeller mener jeg, og så er der bagudkombatibelt software til en model, og så er der den model vi kender i dag med 40gb, som vidst nok også har en anden ram fordeling – men det er selvfølgelig småting

  7. Selvom det så kun er ‘ekstraudstyret’ der er forskelligt på X360’erne, har MS jo så valgt at tage så meget for en separat 120 gb harddisk, at den stort set kun eksisterer for at få en til at tænke: “For alle de penge kan jeg sgu næsten lige så godt købe en helt ny konsol”.

    Der er dog også den forskel, at nogle udgaver af 360’eren har HDMI udgang og andre ikke har.

  8. #16
    Ja de nye Falcon modeller. Alle de gamle Basic og Premium har ikke hdmi.

    Så over tid må MS have lavet 5 forskellige xbox 360 versioner.