Sci-fi, fantasy og relaterede genrer har længe været et fokus for streamingtjenesten Netflix. Det gælder både tjenestens egne produktioner, og det indhold de licenserer fra andre producenter.

Er man til anime, kan man som Netflix-abonnent til sommer se eller gense én af genrens helt store klassikere, nemlig Neon Genesis Evangelion fra 90’erne. Alle den japanske series 26 afsnit bliver nemlig tilgængelige på Netflix den 21. juni, sammen med to film (Evangelion: Death True 2 og The End of Evangelion). Det bliver første gang, at serien kan streames online.

I Danmark kan vi i øvrigt glæde os over, at Neon Genesis Evangelion bliver tilgængelig verden over samtidig. Denne gang skal vi altså ikke vente på, at indhold, der kan streames i USA, når frem over Atlanten.

4 KOMMENTARER

  1. Der er mane grunde til at den første slutning af serien var underlig.
    En af dem er at de løb tør for penge til produktionen, derfor der for eksempel blev genbrugt en masser scener.
    Hideaki Anno led vidst også under depression.

    Jeg vil sige at “Death & Rebirth og The End of Evangelion” var meget bedre afslutninger til serien, som blev lavet efter, hvor de fik nogle penge igen.

    Ser også frem til hvordan de vil afslutte rebuild serien (hvornår det end sker )