Fredag den 27. juli er det to år siden, at Electronic Arts lancerede deres store bil-MMO, Need for Speed World. Det fejrer de på behørig vis. Lige nu er der dobbelt op på den XP, bilerne kan hive hjem. Det kører til og med fredag. Derudover kommer lanceringen af den helt nye 2012 Chevrolet Camaro ZL1, som spillerne får i digital form helt gratis. Og til sidst får vi en meget efterspurgt feature: Free Cam. Det giver spillerne mulighed for at overtage styringen af spillets kameravinkel for at tage billeder af deres helt personlige drømmebiler i aktion. Need for Speed World er gratis at spille, og du kan kaste dig over spillet uden de store dikkedarer, hvis du mangler lidt benzindrevet action i din hverdag.

Need for Speed World blander de bedste elementer fra action-bilspillenes verden med en uovertruffen, social oplevelse til PC’en. Spillerne kan prøve kræfter med mere end 120 fantastiske, licenserede biler, deltage i over 80 løb, ræse sammen med deres venner i ”Team Escape”-udfordringer eller bare cruise frit rundt, mens de søger efter skjulte belønninger. Man kan med andre ord vælge at køre på lige præcis den måde, man har lyst til, på det mere end 160 kilometer digitale veje, der omfatter nogle af de mest populære steder fra de originale Need for Speed Most Wanted- og Need for Speed Carbon-spil. Med et spirende community, der består af mere end 16 millioner registrerede spillere, og en stadig strøm af nyt indhold, biler og spilfunktioner, byder Need for Speed World på den ultimative bilspilsoplevelse, som både er intens og under konstant udvikling.