I weekenden kunne vi fortælle, at en stemmeskuespilleren Laura Bailey har modtaget ubehagelige dødstrusler på de sociale medier. Bailey delte selv de vederstyggelige formuleringer på Twitter, i håb om at skabe opmærksomhed omkring den giftige retorik der hersker, når særlige hjørner af gamingkulturen ser sig utilfreds.

Studiet bag spillet, Naughty Dog, har nu også meldt offentligt ud, at den form for chikane og trusler på ingen måde accepteres. Beskeden fra Naughty Dog lyder således på Twitter:

Umiddelbart efter ovenstående tweet blev offentliggjort, dukkede et tweet også op fra creative director på The Last of Us Part II, Neil Druckmann. Han har nemlig modtaget lignende beskeder, som han også mente var værd at dele.

OBS: Spoilers for tidlige hændelser i The Last of Us Part II’s historie herfra!

Hvad der adskiller de beskeder Druckmann har delt fra Baileys ditto, er det yderst hadefulde ordvalg mod minoriteter, der identificerer sig under LGBTQ-bevægelsens faner. Særligt transpersoner bliver udstillet i beskederne, heriblandt den figur som førnævnte Laura Bailey lagde stemme til; en figur som i øvrigt overhovedet ikke fremstilles som transkønnet i spillet.

Man behøver ikke være særligt sart overfor sprogbrug af denne karakter, for at få en dårlig smag i munden. Jeg fik i hvert fald en knude i maven, ved tanken om at der sidder mennesker og skriver den slags personlige beskeder, som Druckmann har modtaget. Se bare hans tweet herunder:

Det her er mennesker der sidder ned når de skider, forhåbentlig har fået kram af sine forældre som børn og angiveligt i dag også har stemmeret; du ved, ligesom dig og mig.

Som vi også nævnte i weekendens nyhed om Laura Bailey, så tag for alt i verden afstand til denne opførsel. Den hører ingen steder hjemme!

Husk at vi også har en tråd i forummet, hvor vi frit snakker om The Last of Us Part II, inklusive de spoilers der ligger bag truslerne mod Naugthty Dogs folk.

3 KOMMENTARER

  1. Jeg tror ikke på at sådanne opråb og afstandstagen har effekt på de mennesker som rent faktisk siger /skriver dette lort. Langt de fleste mennesker, men bare en smule omløb i hovedet ved at det ikke er ok at true andre på den måde. Dette afhænger ikke af om man kan li historien eller ej, men simpel pli anstændighed.

    Jeg ser sådanne opråb / tilskyndelser til “acceptabel adfærd”, som jeg ser skilte i naturen hvor der står “Det er forbudt at smide affald”. Velfungerende mennesker ville aldrig smide deres affald, uanset om skiltet er der eller ej. De folk som er ligeglade og smider deres affald, ændrer næppe holdning til deres adfærd på af er skilt. Skiltet har derved ingen effekt, da der formentlig ikke findes en målgruppe.

    De små mennesker som skriver dette møg, ændrer næppe adfærd pga at ND (eller andre) fordømmer / tager afstand fra disse handlinger. Det kunne dog være lækkert, hvis det satte en refleksion vedr. personlig ansvar igang hos disse, dog tror jeg ikke på det

  2. #2 Nej de mennesker, der rent faktisk kan finde på at ytre de ting her, ændrer næppe opførsel pga. ND’s opslag. Men det skal stadig skrives alligevel. Ellers ville det være et lille skridt mod normalisering af den slags opførsel og det går ikke.