Der vil komme en del spilafsløringer ved Spike TVs VGA-show den 10. december. Du kunne dog allerede i går nappe dig en omend noget kort (16. sekunder) appetitvækker på Remedys næste Alan Wake-spil. Remedy selv har for en gangs skyld haft held til ikke at sige alt for meget på forhånd, men vi bliver alle ganske meget klogere, når årets største spilfejring finder sted den 10. december. Du kan trykke dig igennem denne nyhed for at se traileren.

8 KOMMENTARER

  1. Spike’s VGA. FØJ. Sådan en omgang reklamelort.

    “Best indie game fueled by Dew” (som i Mountain Dew). Helt ærligt.

    Brugerne kan stemme på spil, der ikke engang er udkommet, når afstemningen går i luften, fordi de ikke har tid til at vente, hvis showet skal kunne løbe af stablen tids nok til at fortælle publikum, at de lige præcis kan nå at købe disse spil til julehandlen.

    Jeg brækker mig over det show – det er så ulækkert.

  2. Var sgu synd at Alan Wake udgivelsen druknede i Red Dead Redemptions store success, for det var i mine øjne et helt kanon spil, især med story telling.

    Glæder mig til mere, også selvom det “kun” bliver arcade.