Man kan næppe løbe fra, at Skrillex er det de unge vil have, og det har Square Enix gjort et stort nummer ud af, i introvideoen til næste års Kingdom Hearts III.

De visuelle udfoldelser er lige så larger than life, som det må forventes af den sprudlende spilserie, men om musikken passer til, må være op til den enkelte at vurdere. Personligt oplever jeg det som en forbandet omgang syltestøj og larmelade, men mænd i 30’erne er næppe heller den egentlige målgruppe for spillet.

Ikke desto mindre så glæder jeg mig voldsomt til udgivelsen den 29. januar 2019, så jeg atter kan få tilfredsstillet min guilty pleasure, og boltre mig i alskens Disney-universer.

Spillet udgives til PlayStation 4 og Xbox One.

4 KOMMENTARER

  1. Jeg synes den passer ganske fint i starten.. Indtil rundt 00.44.. Så bliver det mere som en eller anden fanboy har taget traileren og lagt sit yndlings nummer på uden at tænke på om det passer sammen :p