Manden bag cs_iraq (der var del af den officielle CS bane samling i beta 5/5.2) har nu lanceret et site med sine kreationer, og med billeder fra sin kommende Demolition bane.
Mr_Deth havde for en kort stund (i perioden beta 5 til 5.2) sin bane cs_iraq med i den officielle Counter-Strike samling, men er blevet skrottet i beta 6. Det har heldigvis ikke slået ham ud, og han har netop lanceret sin egen hjemmeside, hvor du både kan finde cs_iraq og en speciel Assault udgave af samme bane.


Mr_Deth har også et nyt map undervejs, som forhåbentlig kan genindsætte ham i klubben af level designerne, der har en bane med i den officielle Counter-Strike samling. Banen hedder de_terminal, og her er tre smagsprøver på hvad vi kan vente os:









Der er ingen information om hvornår vi kan vente at se en færdig version af de_terminal, men mon ikke Mr_Deth satser på at få banen med i enten beta 6.5 eller 7?