Tilbage i april måned gik Google-ejede Motorola og Microsoft i clinch over patenter vedrørende video-codecs og WiFi-teknologi. Xbox 360 benytter sig af nogle teknologier, som Motorola har patent på. Motorola mener så, at de har ret til $4 milliarder årligt i royalties. Microsoft mener dog kun, at Motorola skal have $1 million. Forskellen på de $3.399.000.000 fik derfor Motorola til at hive Microsoft i retten for at stoppe salget af Xbox 360 i USA og Tyskland. Nu har den amerikanske dommer James Robart afsagt dom i sagen om salgsforbuddet. Motorola får heldigvis ikke lov til at stoppe salget af konsollen. Hverken i USA eller Tyskland. Dommeren valgte ikke at afgøre sagen til Motorolas side, da patenterne i sagen er kritiske for industrien og derfor skal patenterne ikke være hundedyre at komme til. Sagen om Microsofts betaling til Motorola er dog ikke afgjort endnu. Den skal nemlig afgøres af en jury, om Motorola har krav på de 2.25% i royalties, som de kræver af Microsoft. Vi ved ikke, hvornår denne afgørelse falder (tak til BBC).



























Jeg synes virkelig at dette her er noget svineri.
#1 Hvilket? At MS uden tøven bruger teknologier de ved Motorola har patenteret, eller at Motorola sagsøger for et stort beløb tabte indtægter?
I min optik er de lige gode om det.
MS er nogle klaphatte for ikke at have fået en aftale med Motorola.
Motorola er nogle klaphatte for at kræve et så urimeligt stort beløb for det der i høj grad kan beskrives som en industri-standard, patent eller ej.
Vent lige en kvart.
Er de 2,25% = 4 mia?
Eller hvad betyder de 2,25% helt præcist?
#2
Microsoft har overhovedet ikke lov til at bruge de patenter fra Motorola.
Jeg synes ikke at Motorola kræver et urimeligt beløb. Jeg er temmelig sikker på at Motorola kræver det som de reelle er værd.
#4 Motorola’s patenter på wifi området bliver brugt af næsten alle firmaer i verden. Apple og Microsoft er i blandt dem.
Da Apple blev sagsøgt af Motorola over nøjagtig samme type patenter fik Motorola at vide at deres patent gik under FRAND: Fair, Reasonable, and Non-Discriminatory.
Nu har de så sagsøgt MS for det samme. Og fået samme svar af dommeren. For mig er det svært at se andet end at Google købte Motorola Mobility for at få en patent-bank, for at generer deres største konkurrenter.
Når de én gang har fået klart at vide at deres patenter er en industristandard, selvfølgelig kun indenfor wifi, så er det lidt stupidt at sagsøge for nøjagtig det samme igen.
Når det så er sagt fortjener MS som sagt også en flyveskalle for ikke bare at indgå en aftale med Motorola i starten af Xbox 360s levetid.
#3 De 2,25% er 2,25% af retail prisen, hvilket vel, salget taget i betragtning er et sted mellem $400-800 millioner.
#5 Nu blev begge søgsmål så vidt jeg husker lavet engang i 2010 så tror ikke lige de kunne hope 2 år ind i fremtiden og vide de ville tabe mod Apple :), derudover var Motorola’s sag som respons til Microsoft’s egen patent sag mod dem.
Men ja, Google har aldrig lagt skjult at Motorola Inc. er opkøbt for patenterne.
#6 Men som du selv siger faldt afgørelserne jo ikke samtidig – og dermed kunne man godt have afblæst søgsmålet.
#7 Der er ikke særligt stor grund til det dog, det er ikke engang sikkert retten vil komme til sammen konklusion i en anden sag.
De har spildt meget krudt på de sager, så et halvt år til i advokatafgifter er sikkert intet for den chance at de kunne få medhold
Kan de ikke bare sende pengene til mig?
#9
de mangler dit kontonummer