Ubi Soft og Bethesda Softworks har frigivet en 1.4.1313 patch (North American edition) til deres Morrowind: Tribunal. Patchen retter især de problemer, som flere har rapporteret i forbindelse med lyd, der ikke er hardware-accelereret, så alle nu skulle få præcis det samme lydbillede. Også en fejl, der kunne give crashes, når du forsøgte at lege lommetyv med din følgesvend er der blevet taget hånd om. Ifølge vores oplysninger, skulle patchen også fungere med den europæiske version af spillet, men dette er endnu ikke helt bekræftet.