God morgen kære Daily Rush’ere. Undertegnede havde allerede set skriften på væggen tilbage i januar måned. I forbindelse med vores databaseoptimeringer, kunne jeg ikke dy mig for at lave lidt statistik over hvem som har lavet hvad på Daily Rush igennem de sidste år. Jeg havde for år tilbage forestillet mig, at jeg helst skulle “pensioneres” inden jeg nåede de gruopvækkende 10.000 skrevne nyheder. Sådan skulle det dog bare ikke gå. Da jeg kom tilbage på pinden i går, skulle jeg naturligvis lige se hvor tæt jeg var på målet. Til min store overraskelse, havde jeg allerede haft mit “jubilæum” tilbage i marts måned med en ikke alt for ophidsende nyhed. Denne spiller er således nyhed nummer 10.068. Jeg løber dog ingen vegne, men det bliver dog nok ikke til 10.000 nyheder mere fra min hånd.

15 KOMMENTARER