Da jeg var hoppet i seng i går aftes, skulle jeg lige tænde for tosseren og faldt over denne måneds “ønskekanal” på Kabel TV: RealityTV. Underlødigt fjernsyn har tilsyneladende nået nye højder. Programmet “Cheaters” går i al sin enkelthed ud på, at en mistænksom kæreste kontakter TV-stationen, der så sætter et detektiv-hold i gang med at afdække dennes kærestes adfærd og mere eller mindre lyssky handlinger. Det er i sig selv ganske vanvittigt, men det bliver rigtig grumt, når programmet når sit klimaks under “konfrontationen”. Gårsdagens eksempel var rystende: En kvinde får bekræftet, at hendes kæreste gennem fem år, får varmet hjertet (og mere) andetsteds og konfronterer ham med sine nye opdagelser. Dette filmes live og med en RealityTV vært, som deltager ene og alene med det formål at skabe drama og på ingen måde forsøge at hjælpe de to stakkels mennesker, som mest af alt har brug at tale sammen uden at få banket følelserne helt ud af kroppen. Men ok, hvis man er så dum at selv ville udstille den slags, så ligger man som man har redt. Eller?

10 KOMMENTARER

  1. En gruppe straffefanger lever under kummerlige forhold i et stærkt sikret fængsel med mulighed for en daglig halv times gårdtur i en overdækket gårdhave. De gives nu flg. tilbud: En gåtur i den nærliggende park hver dag. Dog skal de være iført fodlænker og en stribet fangedragt samt afsynge salmer imens. Alle takker ja og de ligger jo som de har redt.

  2. Ja, der er godt nok meget skidt i TV. Men der må jo være nogen, der ser det?
    Jeg er efterhånden ved at overveje om man skulle nøjes med DR1, DR2 og TV2 – så kan man leje film for de penge man spare

  3. heh u have aint seen nothing yet…

    i England overvejer de at sende et realityshow hvor kvindelige straffefanger har en miss beauty konkurrence, hvor vinderen bliver benådet, det er efter forlydende kun mordere der ikke kan deltage… mener at erindre jeg også havde læst noget lign. med mandlige indsatte, hvor konkurrencen dog var anderledes…

  4. Der skal to til tango!

    Den eneste grund til en sådan kanal eksisterer er at Reality-TV har et publikum. Den sidste idiot er ikke født endnu, hvilket Ekstra Bladet og B.T.’s fortsatte eksistens til stadighed vidner om…

    Man kan købe mange fede DVD’er for de penge man ikke bruger på alt det kabelcrap og så styrer man selv hvad ungerne spilder deres tid på…

    Og helt ved siden af – eller lige på pletten om man vil:
    Min ældste på 5 er gået i gang med Q3… ganske vist mod botterne på “I can win”, men det er dælme noget der får tårerne frem i fars stolte øjne… *snift*