God formiddag kære Daily Rush’ere. Jeg er nu tilbage på pinden efter sommerferien og der bliver bestemt ikke tale om en blid start i år. GamesCom 2011 i Køln åbner dørene på onsdag, men allerede i morgen er de fleste af de store spillere på banen med deres forskellige shows (mere om det senere i nyhederne). Før vi bevæger os helt væk, må jeg konstatere at vi sjældent har haft en dansk sommer, som har egnet sig bedre til at pakke sig ind indendørsaktiviteter og især gode spil. En stor tak til især Dennis og Kim, som har trukket nyhedslæsset i mit fravær. GamesCom er dog ikke det eneste vi har sigte på den kommende tid. Tyskerfesten er knapt nok sluttet for Penny Arcade Expo (PAX) slår dørene op den 25. august. Her vil der også være en række eksklusive afsløringer, som vi desværre intet må fortælle om endnu. Derpå har vi alle årets store AAA-udgivelser og efteråret 2011 tegner til at blive travl som aldrig før.

2 KOMMENTARER

  1. Blizzard er der, og de driller os:

    “As a side note, any rumors you may have heard about a gate to Diablo’s Burning Hells opening in Cologne are completely unfounded. Seriously, nothing is happening at Rudolfplatz from the evening of August 16 — especially nothing to do with demonic invasions.”