Godmorgen kære Daily Rush’ere. Jeg ved godt, at jeg i går hårdnakket påstod det var sidste gang i måtte nøjes med nyhederne i resuméform. Den må jeg æde igen, da jeg ikke helt vil slippe udviklingsarbejdet midt i processen. Derfor tager vi resten af ugen med og ser om vi ikke kan få færdiggjort en del af den ganske omfattende “to-do-liste”. Jeg står dog ikke helt stille på den redaktionelle front. Du kan senere i dag læse vores anmeldelse af Forza Motorsport 3 ganske snart.

  • Nyt fra Saboteur: Du kan på både Shacknews og VE3D finde en ny trailer samt screenshots fra Pandemics stemningsfulde The Saboteur.
  • Natal i Fable III: Peter Molyneux har endelig, over Eurogamer, bekræftet at det kommende Fable III vil benytte sig af Natal-teknologien.
  • Blu-Ray og Xbox 360 igen igen: Microsofts chef, Steve Ballmer, genopliver snakken om Blu-Ray til Xbox 360 i et interview refereret på Gizmodo.
  • Dagens anmeldelser: Selvom denne uge er forholdsvis stille, kan du læse anmeldelser af bl.a. Fallen Earth (IGN), Ratchet & Clank: A Crack in Time (Eurogamer), Borderlands (GameSpot)og Pro Evolution Soccer 2010 (GameSpot). Du kan dertil fornøje dig med en demo af Ratchet & Clank i morgen (PS3).
  • Civilization indtager Facebook: Sid Meier har afsløret at han og Firaxis arbejder på en Facebook-udgave af Civilization kaldet “Civilization Network”. Det skulle være klar i løbet af 2010.
  • Bruce Willis i Kane & Lynch: Den ligger lige til højrebenet, men nu har Hollywood producer Adrian Askarieh afsløret, at det bliver selveste Bruce Willis som indtager rollen som “Kane” i den kommende filmatisering af danske IO Interactives Kane & Lynch.
  • 100 mio. Need for Speed-spil: Electronic Arts fortæller, at der nu er solgt sammenlagt 100 mio. spil i Need for Speed-serien. Det første spil udkom tilbage i 1994.
  • Dead Space Extraction skuffer: De foreløbige salgstal for Visceral Games’ Dead Space Extraction (Wii) har ikke just imponeret Electronic Arts.
  • Prison Break screenshots: Har du endnu ikke fået nok af tv-serien, kan du se friske screenshots fra Deep Silvers kommende spil af samme navn på VE3D.com.
  • DirectX 11 i Alien vs. Predator: Rebellions Alien vs. Predator vil gøre brug af DirectX 11 når det ankommer. Du kan dertil finde den seneste trailer her på Daily Rush.
  • Painkiller: Resurrection demo: Du kan finde en demo af Homegrown Games’ (JoWood) første forsøg med Painkiller på Shacknews (FileShack).
  • Inversion fra Namco Bandai: Namco Bandai er på vej med en 3rd persion shooter ved navn inversion. Som navnet antyder bryder spillet tyngdekraften adskillige gange. Du kan finde de første screenshots hos bl.a. CVG.
  • Slut for Transmission Games: Australske Transmission Games er bukket under for finanskrisen. De har tidligere stået bag bl.a. Heroes Over Europe. 28 medarbejdere må finde sig et nyt job.
  • Er Borderlands så godt?: Denne uges udgave af Gamasutras “Critical Reception” ser nærmere på de meget flotte første anmeldelser af Gearbox Softwares Borderlands. KE Media afholder en præsentation for spillet i Kødbyen i København i dag.

18 KOMMENTARER

  1. så vidt jeg kan se på den artikel du linker til står der intet som helst om en ny xbox i udgangen af næste år.. hvor får du det fra?

  2. Civ på Facebook… Finally! A chance to share my nerdyness with all my non-nerd friends!

    Kunne være meget skægt at stresse af med 10 min. Civ i kaffepausen. Selvom det bliver svært for alle ved jo at man ikke kan nøjes med 10 min gaming!

  3. Oh my god, Ratchat and Clank Future: A Crack In Time demo!!!!

    Har ventet på det spil i så lang tid, bliver så fedt endelig og kunne prøve det. Så skal det bare blive den 4. Der er lang tid til:(

    Ratchat and Clank = Best gaming series EVER!

  4. Ser alle xbox 360 ejere bare 100% ubetinget frem til natal? jeg ville da være skeptisk for at de smider sådan noget ind i et spil som Fable?

  5. #5: Det har jo være diskuteret 1000 gange før, men jeg ville mene at 8 i snit er mere end ok. OK er vel i teorien 5, selvom 6 vel nærmere betragtes som OK, og så går det opad derfra.

  6. #14: Jeg gør ikke. Jeg vil til hver en tid foretrække en almindelig controller frem for at sidde og fægte med arme og ben.

    Jeg tror, det er mere en gimmick end noget andet. Det er sikkert sjovt i starten, men efter noget tid bliver det belastende at spille på den måde. Lidt ligesom med Wii’en.