Godmorgen kære Daily Rush’ere. Denne uge hører til de mest travle i år. I går så vi lanceringen af Black Ops og i dag er det Microsofts tur. Deres Kinect er nu på markedet i Danmark og det skal blive interessant at følge udviklingen. Danmark er bestemt ikke noget stort Xbox 360-land, men allerede nu melder flere forhandlere om udsolgt, hvilket set i det lys, er ganske godt gået. I USA ser det uds til at Kinect har taget det første stik hjem i kampen med Sonys Move og der er allerede rift om de ekstra strømforsyninger, som systemet kræver, hvis man ikke har en Xbox 360 “Slim”. Microsoft har for nyligt opjustereret deres salgsforventninger fra tre mio. til fem mio. solgte enheder inden jul. Vi har her på redaktionen haft mulighed for at “Kinect’erere” i en ti dages tid, og du vil senere kunne læse mere om, hvad vi mener om systemet. Det er Kimozabi, som for øjeblikket hopper, springer, svinger og kaster sig frygtesløst igennem flere Kinect-titler og han vil over den næste uge, kunne bidrage med sine førstehåndsindtryk.

2 KOMMENTARER