God morgen kære Daily Rush’ere. Siden Microsoft besluttede sig for at gøre deres DirectX 10 eksklusivt for Windows Vista, har rigtig mange ventet på et konkret eksempel på, hvilke grafiske forbedringer der skulle være på vej til computerspillene. Som en del af pressen får man jo adgang til mere end den gennemsnitlige gamer, men det er netop samme gamer som forventes at betale for både Vista & DirectX 10. Indtil videre har undertegnede set en ganske flot udgave af EVE: Online, Conan, en tech-demo af Crysis, DirectX 10 udgaven af Flight Simulator X samt et par andre mindre titler køre under DirectX 10. Alle har været ganske flotte, uden at være helt banebrydende. Daily Rush’ere som har investeret i Vista og et Geforce 8800-grafikkort, kan dog i dag slå et smut forbi NVIDIAs nZone website, hvor man kan hente Cascades-demoen, som demonstrerer netop DirectX 10 i realtime. Her kan du beskue ganske nydelige vandfald, partikel-effekter og fine regnbuer. Det er værd at bemærke at demoen kører væsentligt bedre under 64-bit Vista end 32-bit udgaven (med 4xAA). Seneste NVIDIA ForceWare (100.64+) driver er påkrævet.

6 KOMMENTARER

  1. Vi skal nok lige give vista og DX10 et halvt år mere, inden der er den større “fortjenste” i at skifte.

    Passer også meget godt med, hvornår jeg bliver nød til at købe en ny pc :p

    Edit: Stavert

  2. #1 enig

    det er stadigt i sit spæde stadie og at investere i et 8800 nu for at være med helt framme koster en del knaster for at sidde med et ret dårligt kort når næste generation kommer. første generations kort af en ny direct x bliver altid overhalet inden om med et par banelængder når en næste gen af dx10 kort kommer hvorefter de næste generationer af dx10 kort vil være mindre spring. det seneste år har været et dårligt tidspunkt at opgradere PC imo og det er stadig for tidligt for at få noget generalt udbytte af det. om ca 6-12 måneder er det brugbart i spil sammenhæng når spillene kommer og gen 2 af dx10 kort er ude, bedre vista dx10 drivere og et knap så bugfyldt vista med SP1