God morgen kære Daily Rush’ere. Dagen i dag markerer den officielle udgivelse af Valve Softwares pakkeløsning fuld af perler, The Orange Box. Allerede for godt to timer siden kunne man endelig få lov at installere hele baduljen og der er i sandhed tale om en helt speciel udgivelse. Har du gemt dig under en sten de sidste ti år, ved du måske ikke hvad Half-Life er for en størrelse. Der er så endnu mere grund til at se nærmere på indholdet af den orange box. EuroGamer, som ellers er blevet hårdt ramt af karakter-inflation i forbindelse med deres anmeldelser, er her til morgen klar med deres dom over “pakken” (Half-Life 2: Episode 2, Team Fortress 2 & Portal) og der bliver givet flotte nitaller til alle tre titler. Spillene behøver efterhånden heller ikke yderligere introduktion. Det er bare at komme i gang med at game!

15 KOMMENTARER

  1. #0

    Hvad mener du med “EuroGamer, som ellers er blevet hårdt ramt af karakter-inflation i forbindelse med deres anmeldelser” ?

  2. Man burde fandme tage en uge fri bare for at kunne gå i total HL-mode. Er dog ikke sikker på min kæreste ville være så glad for ideen…

  3. Det er vel værd at bemærke, at det kun er via Steam, at spillet er udgivet. Dem der gerne vil købe en boksudgave må vente lidt endnu. Hvornår er boksudgaven egentlig sat til at udkomme i DK?

  4. Nu har jeg fri fra arbejdet og er på vej hjem. kom nu din skide bus jeg vil hjem nu. får ikke så meget tid op til weekenden. men i weekenden skal der spilles.

    Nu er jeg kommet hjem og steam er ved at decrypter begge spil.

  5. #7 de fleste skriver 18. okt.? snakkede kort med softxchange i går, de havde så vidt jeg forstod ikke modtaget nogle boxe endnu, og så vidt de vidste sendte de intet før den 17.

    MEN, er der nogle der evt. har modtaget deres fysiske kopi i dag?