Godmorgen kære Daily Rush’ere. Endnu en uge er startet, og for de som var til Electronic Arts’ EA Play arrangement i lørdags, kan denne mandag virke lidt ekstra hård. Arrangementet er åbent for et indbudt publikum og er mest af alt EA’s fest for gamerne og i mindre grad en lukket branchefest. Venuen var i år sat i Copenhagen Skatepark og stedet virkede helt optimalt til formålet. Masser af “street-stemning”, mad og drikke til alle og så fik publikum fremvist de seneste trailers fra EA’s mange kommende spil. Dertil var Cult hentet ind som hovedsponsor på drikkevarerne. Udover de noget kraftige Breezers, var især de letpåklædte Cult-piger med til at varme de mange fremmødte mandlige gamerhjerter. Rapperen Clemens gav en ganske god minikoncert og blev også flankeret i fin duet af Jon Nørgaard. Alt i alt et super arrangement for spilelskere og et super initiativ af Electronic Arts.

11 KOMMENTARER

  1. At dømme udfra nyheden har det i sandhed været en hård omgang. Men det er det jo ofte når branchefolk smører hinanden.

  2. Nu kommer det altså…

    Jeg synes det er dræbende kedeligt at læse om arangementer lig dette.

    Hvad skal jeg få ud af det her andet end forvisheden om at “folk i gamerbranchen” fik noget at æde, noget at drikke og så på damer og trailere i lørdags.

    Det eneste jeg kan konkluderer er at der var kom sammen for nogle indspiste typer, og nu får ham der betalte for gildet lige spalte meter.

    I må tage til alle de grissefester og lignede I vil, men hvordan kan jeg vinkle den til noget der intereserer mig?