God formiddag kære Daily Rush’ere. Efter i går, kan der vist ikke længere være nogen tvivl om, hvor stort et spil (målt på antal gamere) World of Warcraft er. Blizzard udsendte deres 1.11 patch og glemte vist lige at starte deres torrent-seeds. Det betød at spillere som endnu ikke havde “pre-loaded” patchen via Blizzards background downloader, ikke var i stand til at hente de nødvendige opdateringer, før de europæiske servere igen kom i sving senere på eftermiddagen. Normalt er det add-ons websites (ui.worldofwar.net & www.curse-gaming.com) som betaler prisen hver gang Blizzard er klar med en ny patch. I går måtte vi dog bruge stort set alle ressourcer for at holde Daily Rush oppe pga. det store pres fra gamere som ville hente 1.11 patchen herfra. På grund af den måde vores trafik afregnes på, er vi i stand til i kortere perioder at lukke op for den fulde båndvidde på vores filserver. Det tog ikke meget mere end 10 sekunder, før maskinerne kørte for fuld udblæsning i går. Vi fik registreret over 6.000 downloads den første time og vi måtte også sætte vores referrer-check i gang, da flere synes det var smart at deep-linke filerne (fy-fy – det må man ikke). Undertegnede vil nu ny en forhåbentlig lidt mere stille formiddag, hvor vores maskiner ikke er helt på pumperne.

10 KOMMENTARER

  1. Prey vil ikke kunne hentes med samme hastighed. Jeg har throttled vores filserver ned igen. På grund af den måde som vores trafik afregnes på, er jeg i stand til at lukke op for “hullet” i en begrænset periode hver måned. Den “kvote” er blevet brugt på gårsdagens wow-atch desværre.

  2. Fin service i leverede i går. Utroligt at et site med jeres størrelse kan levere noget der er mere velfungerende end blizzard er i stand til

  3. well Phonetic, hvis folk begynder at deeplinke kan du bare tage den konsekvens som guru3d tog. at passworde alle dl filmer. så man skal logge ind på siden for at finde et password. eller hvis ikke alle, så de mest udsatte filer..