Jeg har valgt endnu en gang at starte dagen med et kort nyhedsresumé, da jeg vil give udvikling på Daily Rush min næsten udelte opmærksomhed. I går aftes afviklede jeg endelig langt om længe flere hængepartier i forbindelse med vores “template-engine”, som på flere områder var aldrene og utidssvarende. Når det er gjort, skal al vores database-kode igennem samme mølle og først derefter er Daily Rush klar til en længere række mere synlige opdateringer. Den seneste revision af vores kode kører nu her på live-sitet. I skal endelig sige til, hvis der er fejl som vi ikke har fanget. Her følger morgenens vigtigste spilnyheder.

  • Vi køber spil igen: NPD har nu, med et par dages forsinkelse, offentliggjort salgstallene for september måned på det amerikanske marked. Det er første gang i år at spilsalget er i fremgang. Sonys PS3 sælger også stort efter prisnedsættelsen i sidste måned og der er solgt næsten en halv million af dem i september måned (USA).
  • SSFIV den 23. marts 2010: GameStop har nu klistret en amerikanske udgivelsesdato på Capcom Super Street Fighter IV (SSFIV). Spillet er i handlen den 23. marts 2010.
  • Første Borderlands anmeldelser: Du kan nu læse de første anmeldelser af Gearbox Softwares “steampunk-shooter”, Borderlands. Hop forbi Shacknews og IGN.
  • 90.000 gamere imod Infinity Ward: Vi nævnte allerede i går den underskriftindsamling som var startet for at få bedre Modern Warfare servere. Nu har næsten 90.000 gamere givet deres mening til kende.
  • Abbey Road DLC: Er du til The Beatles: Rock Band har Shacknews nyt omkring den planlagte Abbey Road DLC.
  • Star Trek Online i begyndelsen af næste år: Cryptics Craig Zinkievich kan overfor VideoGamer bekræfte, at deres Star Trek Online vil blive udgivet i løbet af de første tre måneder af 2010.
  • Guitar Hero i problemer: Activision skal måske passe lidt på med deres Guitar Hero-udgivelser i fremtiden. De seneste salgstal viser at The Beatles: Rock Band klarede sig sig bedre end Guitar Hero 5. MTV Games har ikke været sene til at hovere en smule.
  • Første Tropico 3 anmeldelse: IGN har været hurtigere end de andre og har offentliggjort deres Tropico 3 anmeldelse (PC).
  • Mere Assassin’s Creed II: Vi bragte i går den fjerde “development diary” i forbindelse med Ubisofts Assassin’s Creed II. Lezek har spottet endnu en trailer fra spillet.

9 KOMMENTARER