Nattens ellers ikke specielt ophidsende Oscar-uddeling fik en dramatisk afslutning, efter brøler af historiske dimensioner fik kåret den forkerte film.

Da Warren Beatty og Faye Dunaway skulle åbne konvolutten med navnet på vinderen, var Emma Stones navn og La La Land på kortet. Det fik et kort øjeblik Beatty til at vakle og han kiggede på først på Dunaway, derefter noget forvirret på værten Jimmy Kimmel og gav kortet så til Dunaway, som ikke forstod hvorfor han trak tiden ud. Hun annoncerede så La La Land som vinderen af Oscaren for årets bedste film.

https://www.youtube.com/watch?v=fMR0pieV1kI

La La Lands producere kom på scenen og fik lov at fejre triumfen kortvarigt, før Oscars-producer Jordan Horowitz brød ind og kunne meddele, at den korrekte vinder for årets film var Moonlight og ikke La La Land.

Dobbeltgænger blandt vinder-konvolutterne

Revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers, som overser alle vindere påtog sig skylden den historiske brøler via Twitter. Beatty måtte efterfølgende også undskylde, men det kan dog stadig undre at han besluttede sig for at “winge den” i stedet for lige at stoppe op. Emma Stones navn stod først på den konvolut han åbnede og det er altid producerne som er krediteret først i kategorien Årets film. Dertil var titlen på konvolutten “Actress in a leading Role”. Den kunne Beatty snildt have undgået.

Veloplagt start af Timerlake og en lidt søvnig Kimmel

Showet efter ganske god med en stemningsfuld entre af Justin Timberlake, som satte godt gang i showet med gode “vibes” og godt humør. Jimmy Kimmels åbningsmonolog vil ikke gå over historien som de allerbedste og især ikke et år, hvor Oscar-festen har haft en ganske tydelig politisk vinkel.

Kimmel formåede dog ganske begavet at fremhævede og meget ironisk “nedgøre” Meryl Streep, som fik et stående bifald for hendes nu 20 Oscar-nomineringer.

La La land var ellers spået som den store vinder, det blev ret hurtigt klart at filmen ikke ville tage samtlige 14 nomineringer hjem, efter priserne for de tekniske kategorier blev uddelt. Damien Chazelle tog dog prisen for bedste instruktør og blev derved den yngste som har fået den ære.

Emma Stone vandt for bedste kvindelige hovedrolle og Casey Affleck vandt en Oscar for bedste mandlige hovedrolle for sin rolle i Manchester by the Sea.

Det blev desværre heller ikke den store fest for dansk film. Hverken Under Sandet eller Aske Bangs kortfilm Silent Nights vandt i deres respektive kategorier.

Havde det ikke været for den kæmpe brøler til sidst, ville Oscar-showet 2017 formodentlig blive glemt som blandt de mere harmløse.

Er du mødt klatøjet på arbejde i dag eller sprang du nattens show over?

23 KOMMENTARER

  1. Det var faktisk ikke Warren, der endte med at råbe den forkerte vinder op. Jeg har en idé om, at han viste sedlen til den gamle kone, for at hun kunne se, hvorfor han var lidt forvirret. Det havde hun ikke tålmodighed til, så hun skyndte sig bare at annoncere den forkerte vinder. Det var altså ikke ham, der gjorde det.

  2. #2 Han var under pres, og han gjorde, hvad han kunne. Jeg har svært ved at se, at han skal klandres for noget i forbindelse med sådan en fadæse. Alle forventer jo, at det hele spiller 110%, så han har ikke en kinamands chance for at være forberedt på sådan en situation, som vist også er uden fortilfælde i Oscarsammenhæng.

  3. Enig med @vampiriceye, det er absolut hverken Warren Beatty eller Faye Dunaways skyld. Den ligger ene og alene ved Price Waterhouse Cooper.

    Jeg synes det var et helt kanon sjov, hvis man trækker den katastrofale slutning fra. Før i nat var Ellens show mit yndlings, men jeg synes Kimmel overgik hende og var generelt en rigtig god host.

  4. Og flot af Damon at give rollen i Manchester til barnslmavennen Affleck. Tror de to Affleck brødre og Damon hygger sig godt i Boston

  5. Beatty stopper da netop op fordi han ikke kunne forstå der stod Emma Stone sammen med vinderen af årets film. Han har fået den forkerte konvolut stukket i hånden. Det er Faye Dunaway der tror han trækker den for at være sjov og da han viser hende det spotter hun blot Lala Land og så er det hende der kalder den.
    Warren Beatty er sidste led i denne her – men selvfølgelig får han skylden.
    De får overrakt konvolutterne når de går ud og hvordan han kan få overrakt en fra en bunke.. der kun skulle være 1 konvolut tilbage i… tja nogen har nok fået røde øre.
    Der er også teorier om det var et PR stunt. For at opveje den kritik de fik sidste år imod sorte skuespillere/film – meen så skal man vist have sølvhatten på