Capcom har i dag meddelt, at de blænder op for en sidste betatest af Monster Hunter: World mellem den 18 – 22. januar. Det er kun dage før spillet rammer PS4 og Xbox One den 26. januar.

Betatesten, som kun er for PS4-gamerne, byder på jagten på et nyt monster (Nergigante) og de tidligere (Jagras, Anjanath og Barroth) er også at finde igen. Capcom har også luftet planerne for tilføjelse af indhold efter spillets lanceringen her den 26. januar. I foråret vil Deviljho blive tilføjet som endnu et monster til samlingen.

Der er generelt stor forventninger til salgstallene for Monster Hunter: World. Den japanske branchekender Hirokazu Hamamura udtaler overfor DualShockers, at 10 mio. solgte spil ikke er helt urealistisk. Personligt tvivler jeg på at det går helt så godt, men lad os nu se. Den japanske spilindustri har på det seneste fundet formen ret så godt med titler, som Nier: Automata, Persona 5, Nioh og Final Fantasy 15.

Capcom har i dag også bidraget med en ny trailer, som viser lidt af hvad der er i vente i Monster Hunter: World. PC-versionen er vil først blive udgivet i løbet af efteråret.

4 KOMMENTARER

  1. Prøvede den sidste beta på PS4, og jeg synes det var mega forvirrende.
    Måske noget man kunne vende dig til. White knows😀

  2. Nej de sidste mange stykker har vist udelukkende været til Nintendo, har spillet div metal gear spil på Sony psp/ps3 som det nærmeste. Tænker at de generalt har været kluntede pga det har været håndholdte titler, det kan de ikke rigtig bruge som undskyldning her. Tror bare ikke det er noget for mig, det var lige en tand for japansk i kontrol og særheder:p