Blizzard har løftet sløret for den næste Hearthstone-udvidelse, og der er her tale om et nyt singleplayer-eventyr kaldet Monster Hunt.

I Monster Hunt tager du styringen over fire helt nye figurer, med hver deres særlige evner. Du skal da overmande en række modstandere, som naturligvis stiger i sværhedsgrad, mens du samler nye kort og forbedrer dit deck.

Hver af de spilbare figurer har også en såkaldt Nemesis, som altså er en særlig modstander der medvirker til at bygge et narrativ op om spillet og figurerne. Der er også en helt unik slutboss, som man først kan komme i nærheden af, når man har klaret de fire hovedpersoners nemesis.

Monster Hunt udgives som en gratis tilføjelse til Hearthstone torsdag d. 26. april.

2 KOMMENTARER

  1. Dungeon runs var super sjovt så glæder mig helt vild. håber det er noget de bliver ved med…. men kan godt frygte de ikke gør da det ikke giver nogen penge for dem